KielsTerapi
Psykoterapeut i Søborg
Mine specialer som psykoterapeut
Jeg har som psykoterapeut i Søborg – tæt på Gladsaxe, Gentofte og Nørrebro – særligt kendskab til følgende emner. Nogle gennem personlige erfaringer fra mit eget liv og netværk, andre gennem mit mangeårige arbejde med børn og deres forældre inden for både det almene og det specialiserede felt:
- At bryde med et religiøst, politisk eller andet fællesskab præget af negativ social kontrol og indoktrinering i varierende grad
- Emner relateret til queer, LGBT+, kønsidentitet, kønsdysfori, seksuel orientering og lignende
- Udfordringer og oplevelser som forælder til et barn med funktionsnedsættelse
Hvem kan jeg hjælpe?
- Problemer i forbindelse med at være i eller forlade et religiøst fællesskab
- Forældrerollen i forbindelse med at have et barn, som har en anden kønsidentitet end sit biologiske køn
- Forældrerollen i forhold til det at have et barn med funktionsnedsættelse
- Seksuel orientering
- Kønsidentitet og kønsdysfori
- Forældrerollen generelt
- Stress, angst og depression
- Sorg og kompleks sorg
- Traumer fra barndommen
- Traumer og chok generelt
Hvad laver en psykoterapeut?
En psykoterapeut hjælper dig med at forstå dig selv bedre og skabe forandring der, hvor noget føles fastlåst eller svært. I et trygt og fortroligt rum undersøger vi sammen dine tanker, følelser, reaktioner og relationer – og hvordan dine erfaringer kan præge dit liv i dag.
Målet er ikke at “fikse” dig, men at støtte dig i at finde mere klarhed, ro og handlemuligheder, så du kan stå stærkere i dig selv og i mødet med andre.
Mit formål som psykoterapeut
Som psykoterapeut er mit overordnede formål at hjælpe dig med at opnå indsigt i dine egne mønstre, opdage skjulte ressourcer, skabe balance mellem dine egne og andres behov samt styrke din evne til at håndtere udfordringer – både i dit personlige liv og i dine relationer.
Psykoterapi kan være en uvurderlig støtte, når livet snor sig gennem både lyse og udfordrende stier. Det kan være særligt relevant, hvis du oplever udfordringer relateret til traumer, kæmper med følelser af kønsdysfori, eller hvis du er forælder til et barn med funktionsnedsættelse, som f.eks. autisme.
For mange kan det til tider føles vanskeligt at finde vej i de mange veje og krinkelkroge, som livet fører os igennem. Psykoterapi tilbyder et trygt rum til at udforske disse temaer og finde klarhed samt retning.
“At miste troen og forlade en religion kan være forbundet med en stor sorg, som har brug for at blive kigget på og taget sig af”
Psykoterapeut Mariane Kiel Nielsen
Jeg er vokset op i et kristent missionsmiljø, som jeg valgte at forlade som voksen. Denne baggrund har haft en stor indflydelse på, hvordan jeg forstår og navigerer i verden. I april 2020 deltog jeg i podcasten Udstødt, hvor jeg delte min personlige rejse væk fra religionen.
De seneste år har jeg som psykoterapeut haft samtaler med mange, der har oplevet lignende udfordringer, og som har haft brug for støtte til at genfinde sig selv uden religionens dogmer og sociale kontrol.
Min praksis ligger i Søborg, tæt på Gladsaxe og Gentofte, og er let at komme til fra Nørrebro, hvis du ønsker et trygt rum til at udforske din egen vej videre.